Det at bekymre sig tillægger vi tit det feminine aspekt, og det er derfor ikke særligt mandigt når jeg bekymre mig. Vi skal som mænd vise klarhed og retning, og hvis det er farligt, så skal vi mænd nok klare det og skabe tryghed for vores nære, og den vi har ansvar for. I vores kultur skal mænd være stærke og overlade bekymringerne til kvinderne.
Alle mennesker har biologiske alarmmekanismer i deres organisme, der har til opgave at holde øje med fare (bekymre sig) og sikre at vi overlever potentielt livstruende situationer.
Så det at jeg bekymre mig, er altså direkte kodet ind i min fysik. Bekymring er en slags tvivl eller negativ ladet spådom, der har til formål at forudsige potentielt farlige situationer, således at jeg kan undgå disse.
Jeg mener at det er godt at jeg er i stand til at bekymre mig, når det er det der er nødvendigt. Selvfølgelig kan det være for meget, båder for mig selv og for mine omgivelser, hvis jeg bekymrer mig over alt. Sagen er bare den, at hvis jeg ikke må bekymre mig, og jeg alligevel gør det, så vil det afspejles i min kontakt med andre mennesker.
Hos HvemErJeg er dine bekymringer velkommen, og min erfaring er, at når det er ok at jeg er bekymret, så bliver jeg faktisk mindre bekymret og glæden begynder at pible frem af nye sprækker.
