Mindfulness, som eksempelvis meditation, er en teknik der arbejde med at genkende sindets natur og dermed at opdage hvordan jeg påvirker mig selv og mine relationer. Arbejdet går ud på at opdage og bryde igennem de neurotiske lag i sindet. Det handler ikke om at fjerne eller fikse mine neuroser, men derimod om at genkende dem og acceptere at de er en del af mig.
Fritz Perls, grundlægger af gestaltpsykoterapien, kaldte neuroser for “growth disorders” altså, at neuroser står i vejen for min udvikling som menneske. Det samme sagde Buddha, idet lidelsesbegrebet i buddhisme peger på lidelse gennem det, at vi vil ha alt, der tilsyneladende er godt, og undgå alt, hvad der tilsyneladende er dårligt.
Som middel anbefalede Buddha mindfulness, og Perls anbefalede gestaltpsykoterapi. Perls var også kraftigt inspireret af zenbuddhismen, som var med til at udvikle hans forståelse af awareness-begrebet, der er helt centralt i gestaltpsykoterapien.
Uden yderligere sammenligning med Buddha og Perls, er det min erfaring at kombinationen af mindfulness og gestaltpsykoterapi, som jeg kalder Mindfulness Baseret Gestalt Terapi (MBGT), er en fantastisk kombination, og at disse to tilgange til personlig udvikling både understøtter og komplimenterer hinanden.
Kombineres gestaltpsykoterapi med mindfulness i form af daglig meditationspraksis, så tilføjes der en ekstra motor til udviklingsprocessen, der på daglig basis bidrager til yderliger klarhed omkring, at være den jeg er, som i følge den paradoksale teori om forandring, er det der skal til for at lave de ændringer jeg ønsker.
