En gang om året åbner Nikolaj Bruun dørene til et 4 dages stilhedsretreat på Stuebjerggård ved Tisvilde Hegn.
Dette retreat kalder vi Tempeldage fordi vi under retreatet forsøger at skabe et struktureret og understøttende tempelliv for alle deltagere.
Vi har netop afsluttet dette års Tempeldage i november. Retreatet i år var fuldt booket allerede i sommermånederne. Vi har netop åbnet for tilmeldingen til 2020 og har kun 5 pladser ud af 14 tilbage. Du kan læse mere om retreatet og booke din plads her.
Stilhedsretreatet tager udgangspunkt i zen-traditionen og inviterer til stilhed for alle sanser. Under retreatet taler vi ikke, har ikke øjenkontakt og vi opfordre til at computer, tablets og telefoner bliver hjemme. Alt fra siddende meditation til måltider, yoga og udendørs meditation ved bål samt gående meditation i skoven og pauser foregår efter et fast skema. På den måde bevæger vi os sammen i stilhed gennem de 4 dage.
Retreatet er blevet beskrevet som et marathon i nærvær hvor hjertet og sindet næres til dybere kontakt, hvor empatien vækkes og der åbnes for selvreflektion og selvopdagelse.
Retreatet er en mulighed for at sidde i stilhed for alle med erfaring i meditation og for alle der ønsker en dybere kontakt til sig selv.
Retreatet ledes af Nikolaj Bruun som har flere års erfaring med at undervise i meditation og lede retreats både for private grupper og for virksomheder.
Vi har en erfaren vegetarisk retreat-kok med, der tilbereder mad der egner sig til lange dage med meditation og en yoga underviser med flere års erfaring i at undervise grupper i stilhed.